Hjem arrow Konkurrence arrow Presse arrow Pressemeddelelser arrow Guld til Swim Team Midtjylland ved weekendens jysk-fynske mesterskaber i svømning
Guld til Swim Team Midtjylland ved weekendens jysk-fynske mesterskaber i svømning PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Administrator   

Svømmeregion vest afholdt i weekenden årets årgangsmesterskaber. 

Herning svømmehal dannede fra fredag til søndag rammen om årets udgave de af jysk-fynske mesterskaber i svømning for gr. I svømmere. Gr. I svømmerne er for drenge i alderen 15-16 år og for pigerne er det i alderen 13-14 år. Der blev kæmpet om medaljer individuelt i enkelte årgange og i holdkapper som de to årgange samlet. Samtidigt med stævnet i Herning blev der i Thisted svømmehal afviklet mesterskaber for gr. II svømmerne. Her er aldersgruppen 14 og yngre for drenge samt 12 år og yngre for piger. Stævnet i Herning havde deltagelse 42 klubber fra hele det jysk-fynske område. I alt blev der afviklet ca. 1200 starter henover  weekenden. Stævnet i Thisted var en anelse mindre og blev derfor kun afviklet over to dage.

Som sædvanligt var der stor ros til de lokale arrangører fra de andre deltagende klubber ved stævnet i Herning, hvor et stort opbud af frivillige hjælpere hen over weekenden var med til at få stævnet til at hænge sammen i såvel svømmehal samt ved indkvartering og bespisning på Midtjyllands kristne friskole.

Masser af mesterskaber til de lokale svømmere.

Hen over weekenden blev det i alt til 15 mesterskaber – 13 sølvmedaljer og 9 bronze medaljer til de lokale talenter.

De fleste sejre kom ved stævnet i Thisted, hvor man svømmede 12 mesterskaber hjem til Herning. Specielt den 12 årige Lea Moesgaard fra Herning Svømmeklub markerede sig stærkt. Lea svømmede en imponerende række af løb, der udmøntede sig i 7 individuelle guldmedaljer. Guldet blev svømmet i hus i 50-100-200-400 m fri, 100 og 200 m ryg samt 100 m butterfly. I 100 m rygcrawl blev det til en klubrekord for piger 12 år og yngre. I gruppen for piger 11 år og yngre blev det til guld til Stinne Sørensen og i drenge gruppen 14 år blev det til mesterskaber til Robert Asfeldt i 100 og 200 m brystsvømning. Det sidste mesterskab gik til pigerne i 4x100 m holdmedley (se billedet herunder), holdet bestod af Stinne Sørensen, Frederikke Asfeldt, Lea Moesgaard og Trine Kjøngerskov. Ud overmesterskaberne til de unge svømmere, var der individuelle sølv og bronze medaljer til Trine Kjøngerskov og Stine Sørensen. I holdkapperne var der sølvmedaljer til drengene i både 4x50 holdmedley og 4x100 holdmedley. Her bestod holdet af Laust Moesgaard, Daniel Nielsen,. Robert Asfeldt og Magnus Fallesen. Pigerne vandt ud mesterskabet i 4x100 m holdmedley også sølv i 4x50 m holdmedley samt bronze på 4x50 m fri og 4x100 m fri. På fri holdkapperne var Sofie Marie Kølbæk med på holdet.

<!--[if !vml]--> <!--[endif]-->

Vinder holdet på 4x100 m holdmedley piger 12 år og yngre.

Fra venstre : Lea Moesgaard, Frederikke Asfeldt, Stinne Sørensen og Trine Kjøngerskov

Ved gr. I mesterskaberne i Herning blev det til 3 mesterskaber. Her var det brystsvømmeren den 15 årige Joachim Mortensen, der sejrede i 100 og 200 m brystsvømning samt 13 årige Mille Kjær Hindhede der sejrede i 200 m brystsvømning. Ud over de 3 mesterskaber var der individuelle top 3 placeringer til Joachim Mortensen med sølv på 100 og 200 m butterfly samt 200 og 400 m individuel medley. Sisse Sørensen sikrede sig sølv på 100 m fri samt 200 m individuel medley. Anne-Kirstine Knudsen fra Vildbjerg svømmede flotte sølvmedaljer i hus i 100 og 200 m rygcrawl samt en bronzemedalje i 100 m fri. Mille Kjær Hindhede vandt sølv i 200 og 400 m individuel medley og bronze i 200 m butterfly og den 16 årige Jonas Poulsen vandt en bronze på 200 m brystsvømning.

I holdkap sammenhæng var det primært til gr. II mesterskaberne, at man var med helt fremme. Ved gr. I mesterskaberne blev det til en bronze medalje til pigerne : Anne Kirstine Knudsen, Sisse Sørensen, Mille Kjær Hindhede og Emilie Nordfeldt West på 4x100 m holdmedley. Her var pigerne dog noget uheldige med to diskvalifikationer for tyvstart på både 4x50 holdmedley og 4x200 m fri, der ellers ville have givet endnu to medaljer.

Der venter nu alle talenterne en forberedelses periode frem mod de danske årgangsmesterskaber i juni måned, hvor det skal vise sig om svømmerne kan hamle mod den østlige talentmasse i dansk svømning. Derudover vil de bedste også være med ved de danske senior og junior mesterskaber i påsken i Esbjerg.

Sidst opdateret ( Sunday 21. March 2010 )
 
< Forrige   Næste >
Midtjysk Fys
Intersport
Sport Direct
Speedo