Om Herning Svømmeklub

Herning Svømmeklub startede i 1936 som en del af HGF, Herning Gymnastik Forening, hvor svømningen foregik i Teglværksgraven.

Klubben er vokset en del siden og har i dag et medlemstal på 1200 samt nogle af Danmarks bedste svømmefaciliteter.

Henover en årrække har klubben desuden set en positiv udvikling, og flere af vores svømmere deltager nu i nationale mesterskaber.

De fleste svømmere i Herning Svømmeklub er børn, men vi mener, at svømning er for alle og tilbyder derfor svømning fra babyer til seniorer - et tilbud der helt bestemt bliver benyttet.

Der er svømning til nybegyndere, øvede og folk med vandskræk, så klubben byder alle velkommen og giver dig muligheden for at blive tryg i vandet og udvikler dine svømmekompetencer.

Et vigtigt nøgleord i Herning Svømmeklub er ’balance’, og vi vil fremme udviklingen af bredde – og konkurrencesvømmere i Herning Kommune. Vi bestræber os på at have en god balance mellem bredde – og konkurrenceafdelingen, så alle klubbens svømmere bliver løftet mest muligt.

Vi går op i, at Herning Svømmeklub er et rart sted at være for ansatte, frivillige og medlemmer, så alle får gode svømmeoplevelser.

Værdierne i Herning Svømmeklub bygger, blandt andre, på åbenhed, nærvær, passion, disciplin og respekt.

Vi arbejder ud fra FN’s verdensmål om sundhed og trivsel, og vi vil fremme mental sundhed og velvære og udvikle mennesker – eller som vi kalder det, gode rollemodeller i et sundt miljø båret af kammeratskab, træning og dedikation, hvor værdierne udleves og opleves fra bassinkanten.

Vores svømmere skal bane vejen og vise de yngste, hvad det vil sige at være bevidst rollemodel i Herning Svømmeklub, så svømmerne har nogen at spejle sig i, og så sammenholdet i klubben bliver styrket.
 
Vi ønsker at gøre plads til endnu flere medlemmer og udbrede svømmesporten blandt børn og unge og dermed fremme sundheden blandt børn og unge i Herning Kommune.
 
I Herning Svømmeklub arbejder vi måske lidt utraditionelt i det, at vi ser foreningen som en virksomhed, der består af en bestyrelse og en administration, hvis mål er at skabe vækst og udvikling.

En af de ting, vi har valgt at gøre, er at frigøre frivillige kræfter og overlade de mindre spændende opgaver til administrationen. På den måde sørger vi for at kunne give den bedste service og køre en god og stabil drift samtidig med, at de frivillige får mere tid til de sjove opgaver, herunder klubbens fortsatte udvikling.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.

Læs mere om Cookies her
Herning Svømmeklub | Telefon + 45 61 10 81 55 | CVR nr. 28565011 | Brændgårdvej 20 | 7400 Herning | herningsk@herningsk.dk